Mathilde klapper og Frederik kigger på resten af flokken.
Mathilde er ved at gå ud af hvalpekassen, mens Caroline kigger på. Kathrine støtter hænderne på knæene mens hun kigger på.
Denne lille fyr er faldet i søvn på Pernilles arm.
Hele banden får en mælketår
men så er man også træt bag efter, og sover hulter til bulter – oven i hinanden 
Når vi så har sovet er vi klar til at lege med vores nye legetøj – et lille tov
Hvalpene vil nu bare ud at se verden – lige så hurtig som vi putter dem tilbage i kassen, lige så hurtig er de ovre kanten, så det er på tide at give dem mere plads. Så vi udvider kassen med en kravlegård.
Forsigtigt en pote ud over kanten
Der sker nok ikke noget når mor er der
Nu tør vi selv undersøge kravlegården mens mor kigger på fra kassen hvor der pludselig er god plads
Nu er det tid at de små skal til at have lidt fast føde. Kravlegården blev stillet an i køkkenet med madskålen i midten med havresuppe blandet med A38. Hvalpene blev sat ned med snuden i maden, og der gik ikke længe før de smaskede og smaskede og nogle af dem stod midt i madskålen. Og maverne blev tykke og runde. Og maden på poter og i pelsen men det hele blev spist – Becca snuppede resterne
og så er der dømt aftenlur efter de anstrengelser
Tyk mave og afslapning
Nu er der gang i kassen – de er begyndt at tumle med hinanden og en forsøgte idag at løbe – det blev til 3 skridt og så plump lå hun på maven
og bagefter er det tid til en lur
og bagefter er det tid at udforske igen – gad vist hvad der er uden for kassen?
Næsen i vejret – gad vist om mælkebaren er i nærheden – de himmelblå øjne forsøger at se efter den
ja det var den – så nu er det bare om at kæmpe sig til – ‘nordmanden’ med den lange hale er i 3. etage
Når vi har spist er det tid at sove – i en stor klump
Gad vist hvad der er uden for kassen?
Vi er begyndt at stå på alle 4 ben og vralte lidt afsted – men ikke mange skridt ad gangen før vi vælter rundt på siden.
Vi vejes også – og vægten ser ud til at blive mindre og mindre – men det er jo fordi vi vokser og vokser
Neglene er også blevet klippet igen for anden gang, så vi ikke kratter Becca når vi spiser.
og vi fylder også mere og mere i kassen – ind imellem prøver at at kigge over kanten, men endnu kan vi ikke kravle ud.
vi vokser og vokser – kassen ser mindre og mindre ud. Vi er begyndt at stavre lidt på benene. Og øjnsprækkerne bliver større og større. På billedet spiser alle undtagen en, som hviler med mor Beccas snude ovenpå.
Nogle af hvalpene er begyndt at vralte lidt rundt, de forsøger at stå på benene – det ser ret sjovt ud.
Og så er flere ved at få små sprækker ved øjnene – se hende til venstre
Og ham her – her er øjnene åbne 
Det er dejligt at sove med hovedet på mors mave
og vi kan ligge på en lang linie
