I går onsdag var hvalpene 8 uger, og dagen startede med at køre til dyrlægen. Alle hvalpene ind i den store transportkasse og så Becca ved siden af, så hvalpene kunne se hvordan man skal opføre sig i en bil, nemlig at ligge ned og tage det helt roligt. Det gik også fint og ingen blev køresyge.

Hos dyrlægen blev alle hvalpe sundhedschecket og dyrlægen lavede en attest herpå, det var virkelig et flot kuld sagde han. De blev også vacineret og Blue som skal til Norge fik En speciel ormekur (avmaskning) og noget mod bændelorm, samt et hundepas. Det gik rigtig fint og ingen var bange for dyrlægen.

Hen ad eftermiddagen og aftenen rejste Bonnie – Birka – Basil og Bianca så hjemmefra til deres nye hjem.

De fik hver især et lille håndklæde med som havde ligget i sækkesengen en lille uge, så det lugtede af alle søskende og mor Becca. Derudover var der et stykke legetøj til hver især også, som de har leget med, et lille tov med knuder på.

Derudover en sæk hundefoder, således at de fortsætter med det vante foder.